Ulla Tønner

Under uddannelsen har jeg gennemgået et grundigt forløb med studieklienter, supervision og terapi undervejs. Uddannelsen er godkendt og medlem af Dansk Psykoterapeutforening

Jeg modtager nye klienter. Ring eller SMS på 61714170 for en uforpligtende aftale, eller skriv en mail på ulla@tonner.dk

Mere om mig

Hvad kan du komme med?

Der er i princippet ingen begrænsninger for, hvilke problemer du kan komme med. Det kan være stort og småt.

  • Det kan være tankemylder eller dårligt selvværd, der spænder ben i hverdagen
  • Det kan være konkrete udfordringer som skilsmisse eller studiestart
  • Eller en hvilken som helst ændring i dit liv, som du synes er svær at håndtere.
    Det kan også være, at du går med traumer fra tidligere i dit liv, som du ikke kan få bugt med
  • Eller nogle dårlige mønstre, der bliver ved med at vende tilbage

Mange går i terapi på grund af stress, angst eller depression, og i disse situationer kan psykoterapi være en stor hjælp. Du skal dog være opmærksom på, at jeg ikke kan diagnosticere eller udrede. Du kan komme til mig med eller uden diagnose, og psykoterapi kan være en god støtte i hverdagen, uanset om du får medicin eller ej.

Nogle gange er der behov for andet en psykoterapi, og det er min pligt og mit ansvar at fortælle dig, hvis jeg mener, at du har brug for andet end psykoterapi. Du skal vide, at min største interesse er at se, at du får det bedre, så jeg vil ikke fortsætte et forløb, hvis du har mere brug for noget andet.

Sådan foregår terapien

Det, du kan forvente, er samtaleterapi, som de fleste forestiller sig: Vi sidder overfor hinanden med en kop te eller kaffe, og du fortæller mig om, hvad der rører sig i dig, og jeg spørger mere ind til det. Du får lettet hjertet, møder nogen, der forstår dig, og i terapilokalet er tiden din. Vi bruger sessionen på lige præcis det, du har behov for. Jeg vil være aktiv i vores samtale, og jeg kan godt finde på at give et godt råd, men jeg vil mest hjælpe dig med at finde svarene i dig selv.

Samtalen kombineres med arbejde med dine følelser, sådan som du oplever dem i kroppen og i hovedet. Vi inddrager også dine drømme, fordi de giver en god indikation af, hvordan du har det, og hvad du er klar til. Generelt forsøger jeg under terapisessionerne at sætte dig i kontakt med hele den store ubevidste del af dig, som ved, hvad du har brug for lige nu, og hvad du er klar til at udvikle dig med. Det kan være med f.eks. tegning af drømme, fokus på kropsfornemmelser og guidede meditationer.

Du vil opleve denne terapiform som nysgerrig og kreativ, og du vil aldrig føle dig tvunget til at gå ind i noget, du ikke er klar til. Mine klienter beretter, at de mærker bedring i form af mere ro eller balance allerede efter 3-4 gange. Herefter starter den egentlige udvikling, som du kan forvente af et forløb. Nogle stopper, når det problem, de kom med, er blevet håndterbart, mens andre fortsætter, fordi de opdager, hvordan et jævnligt besøg hos en psykoterapeut kan give dem mere livskvalitet. Jeg selv går naturligvis i terapi hos en psykoterapeut, og jeg vil ikke undvære det.

For dig der er mere interesseret i at læse mere om terapi skriver jeg blogindlæg om det.

Kvalitetssikring

Jeg går i supervision hos en mere erfaren terapeut for at sikre kvaliteten af mit arbejde. Her diskuterer vi, hvordan jeg har grebet situationer an, og hvordan jeg kan gøre det anderledes og bedre. Det betyder, at jeg løbende forholder mig kritisk til terapien med mine klienter, som jeg omtaler anonymt. En supervisor er særligt uddannet til supervision.

Jeg modtager nye klienter. Ring eller SMS på 61714170 for en uforpligtende aftale, eller skriv en mail på ulla@tonner.dk